Årets vintergruppetur med afsluttende generalforsamling afholdes 27. februar til 1. marts 2026, hvor hele 1. Silkeborg spejdergruppe skal afsted på en sjov og hyggelig weekendtur til Paradislejren i Virklund. Temaet i år er gøgler.
Junior og trop mødes ved Almindsøhytten fredag 27/2 kl. 18. Sammen vandrer de til Paradislejren. Spejdernes bagage bliver kørt. De skal have vandrestøvlerne på og lommelygte og vanddunk med.
Mikroerne, familiespejderne og minierne ankommer lørdag 28/2 kl. 9 til flaghejsning.
Søndag kl. 10 afholder vi årets Grupperådsmøde (generalforsamling). Imens de voksne er til møde, slår børnene katten af tønden (kom gerne i udklædningstøj). Det er en aktivitet for både spejderne og søskende.
Der er fælles afslutning kl. 12 med en let frokost og fælles oprydning.
Vi skal alle sove inde i hytten (der er også mulig for at sove i bivuak for junior og trop lørdag/søndag, så husk liggeunderlag). Alle skal huske udklædningstøj.
Pakkeliste til hyttetur findes her:
https://1silkeborg.dk/files/2021-03/Pakkeliste Minier.pdf
Adressen til hytten er Paradisvejen 62, 8600 Silkeborg.
Vi glæder os til at se jer alle.
Med Spejder Hilsen
Turudvalget
Lykke og Lars Emil