Den årlige juletræsindsamling er et arrangement, hvor 1.Silkeborgs medlemmer på tværs af grenene, forældre, ledere og bestyrelse henter Juletræer i Silkeborgs sydlige del, Virklund og Gjessø og dermed tjener gode penge til gruppens spejderarbejde.
Afslutningstidspunktet er vejledende, men erfaring fra tidligere år viser at vi er alle hjemme til den anførte tid.
Det er vigtigt at det bliver en social dag, hvor 1.Silkeborg
hjælper hinanden på tværs af grenene,
Spejderne går fra hus til hus i nærområdet omkring Almindsø hytten og efterspørger
juletræer til indsamling. I resten af det udvalgte område hentes der juletræer
som er bestilt til afhentning forud for dagen.
Alle skal huske tøj efter vejret og særligt handsker kan være dejlige.
Når I er færdige på ruterne, er der noget varmt at drikke og lidt at spise i Almindsø hytten.
Vi skal på alle ruterne bruge biler med trailer til at køre juletræerne fra ruterne til hytten, så meld meget gerne ind i forbindelse med tilmeldingen hvis I har mulighed for at medbringe bil og trailer. Er du brandgod til at køre med trailer, men ejer ikke din egen, så skriv det gerne også, da vi har et par trailere uden chauffør som du kan køre med så.