Om at være Mini

 

Mini i 1. Silkeborg

 

 

Som mini-spejder i 1. Silkeborg arbejder vi ud fra Det Danske Spejderkorps formål og værdigrundlag.

Det er kort beskrevet via 5 ord:

 

  • Kammeratskab
  • Ansvar
  • Friluftsliv
  • Sjov
  • Udfordringer

 

 

Vi Mini-Spejdere bruger ofte naturen som legeplads. Derfor tilbringer vi meget tid ude i den friske luft, mens vi træner spejderfærdigheder og lærer at færdes i naturen.

Minispejdere arbejder med grundlæggende spejderfærdigheder. Vi tager bl.a. bevis på, at vi kan bruge en kniv, save brænde til bålet, samt orienterer dig i naturen med kort og kompas. Vi lærer også at binde knob, bygge med rafter, kigge på dyrespor, lave mad over bål, sove i telt, og øve basal førstehjælp, alt imens vi har det sjovt sammen.

Vi færdes i naturen sommer, vinter, efterår og forår, hvor mange udfordringer og muligheder udforskes.

Vi tager på ture, hvor vi rigtig får brugt vores spejderfærdigheder og nydt spejderlivets mange glæder og udfordringer.

Hos minierne er det vigtigt, at vi har et godt kammeratskab. Det gør det sjovere, når vi i fællesskab skal løse opgaver og blive klogere på naturen og spejderlivet.

Da vi benytter naturen omkring os meget, er det vigtigt at have tøj på der passer til vejret. Om vinteren er vi både udenfor og i hytten til møderne, men sørg for altid at have tøj med til udenfor.

 

Minispejdere er i 1. Silkeborg de yngste spejdere. De er i alderen 6 til 9 år.

Vi holder mini møde, hver mandag fra 17.30 til 19.00